Resultater fra butiksvindue-måling

Vi har tidligere informeret om

Tiltrækker butiksvinduet kunder?

Nu har vi resultaterne fra undersøgelsen!

Resultater fra måling af butiksvinduers tiltrækningsevne.

Vi har gennem 3 måneder talt, hvor mange der opholder sig foran 2 butiksvinduer i mere end 3 sekunder. De 2 butiksvinduer sidder hos en stor kendt design møbel strøgbutik. Der blev opsat 2 stk. indendørs kamera rettet mod butiksvinduerne. Nedenfor kan se en kortfattet tilbagemelding på målingen.

Det tager max. 2 sekunder, at gå forbi vindue A og B, og derfor blev grænsen på 3 sekunder valgt (> 3 sekunder = 1 ”vindueskigger”). Vinduerne vender ud mod hver sin side af bygningen. Vi ved ikke om personerne rent faktisk ser på udstillingen i vinduet, men muligheden for at de gør, er stor. Sandsynligheden for at folk opholder sig tilfældigt foran butiksvinduet er pga. stedets karakter lille. Vi ved ikke, om personer der opholder sig foran vinduet er i målgruppen. Dette kan evt. observeres, men var ikke en del af testen. Der opstod et datahul i målingerne mellem den 2-10. dec. 2015. Den absolutte måling er påvirket af lysgenskær fra butiksvinduerne og ind i kameraet. Med almindelige digitale ip-kameraer er målingen gennem vinduer, hvor der opstår genskær fra kunstigt lys nærmest ikke mulig. Genskær opstod for begge vinduer i hverdagene i butikkens sidste åbningstimer gennem hele perioden. Målingen vil kunne gennemføres uden genskærsproblematikken, hvis kamera placeres udenfor butiksvinduet. Pga. styring af installationsomkostningerne blev det valgt at udføre testen med kamera siddende inde i butikken. Hvis butikspersonalet opholder sig i butiksvinduet vil de blive registreret og talt med i målingen. Nogle af de ”toppe”, som ses på nedenstående graf udgøres af butikspersonale, der arbejder med vinduesudstillingen (ca. 1 ændring af udstillingen i starten af ny måned).

Vinduernes markedsføringspotentiale

Det er interessant, hvor mange der opholder sig foran butiksvinduet, når indsatsen omkring udstillingerne skal besluttes.

Som det fremgår af nedenstående tabel, har de 2 butiksvinduer et markedsføringspotentiale på hhv. 87 og 46 personer pr. dag.

Gns. pr. dag Vindue A Vindue B
Nov 2015 96 43
Dec 2015 88 32
Jan 2016 78 65
Gns. pr. dag 87 46

Antal personer som dagligt opholder sig foran butiksvinduet i min. 3 sekunder.

Målingen giver mulighed for at arbejde aktivt med udstillingerne for at øge og/eller fastholde det antal personer, som opholder sig foran vinduet. Kan vindue B evt. komme op på niveau med vindue A, og/eller kan begge vinduers tiltrækningsevne øges yderligere? Kommer de personer som har opholdt sig foran vinduet ind i butikken (vinduets konverteringsgrad), og ender de med at købe noget? Tiltrækker vinduet begge køn eller primært mænd/kvinder/børn?

Personers ophold foran 2 stk. butiksvinduer over tid.

butiksvindue vinduesudstilling focus hannibal

Der ses en tydelig faldende kurve for vinduet mod A i løbet af nov., og en tilsvarende men ikke så markant faldende kurve mod B. Begge kurver holder sig gennem hele december og jan. med en svag tendens til stigning. I jan. 2016 har begge vinduer ca. samme tiltrækningsevne. Ovenstående kan evt. forklares af vinduesudstillingers livskurve. Når nyhedens interesse har lagt sig, vil udstillingen have en faldende evne til at tiltrække opmærksomhed. Spørgsmålet er hvor ofte udstillingerne skal ændres og dermed hvor lang tid de har markedsføringsværdi. Gennem længerevarende målinger, eksperimentering med og en stram styring af vinduesudstillingerne vil en brugbar indsigt formentligt opstå. Gode udstillinger vil forventeligt tiltrække større opmærksomhed end dårligere udstillinger. Dårlige udstillinger kan evt. afsløres hurtigt og dermed ændres. Gode udstillinger kan kopieres og evt. overføres til andre butikker.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud. Vi leverer også gerne yderligere information om vores produkter og løsningsmuligheder

Tilmelding til FOCUS HANNIBAL nyhedsbrev

FOCUS HANNIBAL
Bakkevej 3
4684 Holmegaard
Tlf.: +45 2392 8545
Mail: hannibal@focushannibal.dk

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer